ECIT_MultiHouse-it-sikkerhed-hosting-outsourcing-cloud

Dedikerede servere til sikker drift af webshop

Det var den danske dedikerede serverløsning fra MultiHouse IT-Partner, der kunne dække Sallings behov for frihed og driftssikkerhed, og på samme tid sikre let adgang til kompetent IT-ekspertise, efter relanceringen af Sallings nye webshop.

Skræddersyet til kundens behov

Salling Stormagasin A/S fik i 2014 brug for en hostingpartner efter en relancering af deres webshop på en ny platform. E-commerce Manager Benno Clausen, som er placeret i Aarhus afdelingen i Salling, gør opmærksom på at de i overvejelserne ønskede en driftssikker og lettilgængelig leverandør.

”Vi havde et ønske om en dansk udbyder til vores danske website, så det er let at få adgang til livesite, blandt andet i tilfælde af problemer, og det giver på samme tid en bedre SEO-optimering på Google. Vi skulle til selv at hoste vores webshop og det skulle vi ikke tidligere. Vi ønskede derfor et open sourcebaseret system, hvor vi havde muligheden og friheden til selv at udvikle og tilpasse webshoppen. For mig er det derfor vigtigt at det kører optimalt”.

Da Salling ikke har en egentlig IT afdeling, var den dedikerede serverløsning fra MultiHouse IT-Partner, som er sammensat til Sallings behov, derfor den oplagte løsning.

Løsningsfordele ved virtuelle og dedikerede hostede servere

  • Den hostede firewall giver Salling mulighed for kundetilpasset opsætning af firewall og høj IT-sikkerhed
  • De virtuelle og hostede servere garanterer oppetid og tilgængelighed på minimum 99.9% døgnet rundt.
  • Det er let at restore data fra 90 dages backup, så der er ingen bekymringer omkring tab af data
  • Der er mulighed for at få hjælp 24/7 af de danske og kompetente døgnvagter hos MultiHouse

Nemt, virtuelt og med døgnsupport

Benno Clausen fortæller, at kunderne mest handler på webshoppen i løbet af dagen, men det er meget afhængigt af kampagner og tilbud. Han udtrykker, at det dog også er vigtigt at MultiHouse tilbyder døgnsupport, hvor der er mulighed for hjælp 24/7. 

”Døgnsupport kan man næsten ikke undvære, når man arbejder med en webshop. Webshoppen kan jo gå ned på alle tider af døgnet, hvilket kan blive kritisk”

Som et eksempel på det frustrerende øjeblik, hvor webshoppen uheldigvis gik ned under en kampagne, og MultiHouse hurtigt fik løst problemet, fortæller Benno Clausen. ”Vi havde en kampagne om søndagen, hvor vi blev lagt ned, og fik hurtig kontakt til MultiHouse. Vi fik hurtigt ekstra ressourcer stillet til rådighed på serveren, hvorefter det hele fungerede igen og vi havde den nødvendige kapacitet. Det er heldigvis nemt og hurtigt, når det er virtuelt”.

Salling reference - MultiHouse IT-Partner
Klik på logo for at se Salling.dk

Om Salling

Salling er navnet på de to stormagasiner, der ligger i Aarhus og Aalborg. Salling slog dørene op til manufakturforretningen første gang den 6. september 1906 og beskæftiger i dag ca. 600 medarbejder i hvert stormagasin.

Salling har hovedkvarter i Søndergade i Aarhus, hvor også E-commercedelen og support styres fra. Salling lægger vægt på god kundeservice og godt købmandsskab.

Det bruger Salling MultiHouse til:

  • Dedikeret Server Hosting:
  • Windows terminal server
  • 2 x Linux servere til opensource, webshoppen og PrestaShop
  • Dedikeret hostet firewall
  • Outsourcing Professionel:
  • Total serverdrift
  • Brugersupport og IT-service på servere
  • Ad hoc døgnvagt