ECIT_MultiHouse-it-sikkerhed-hosting-outsourcing-cloud

ThyssenKrupp Elevator A/S

Salgschef, Torben Hedengran

Høj datasikkerhed, høj service - og sparede ressourcer

Salgschef i ThyssenKrupp Elevator A/S, Torben Hedengran, gør ikke et stort nummer ud af at skjule sin begejstring for at have MultiHouse som support og host på al IT i den danske del af koncernen. At salgschefen er ”100 % tryg ved at have outsourcet al datahosting og overvågning til MultiHouse,” er kun én af en længere række ’kokkehuer’, han sender efter MultiHouse IT-Partner.

ThyssenKrupp Elevator A/S’s (TKE) ca. 170 danske medarbejdere får al IT-support via MultiHouse, som i dag også står for IT-netværk, inkl. eksterne forbindelser, hosting af data, afvikling og opdatering af IT-programmer samt backup i den danske del af koncernen.

”Hvis vi ikke leverer varen, så ”lukker” TKE fuldstændig ned og går på det nærmeste i stå,” bemærker CEO Mikkel Walde, MultiHouse, med tanke på TKE’s mange digitaliserede systemer. Systemerne er i dag digitaliserede helt ud til den enkelte montør, der er afhængig af at få kundedata løbende.

Smertefri flytning af data

Torben Hedengran, der er placeret i ThyssenKrupps danske hovedkontor i Glostrup ved København, fortæller om den tidligste opgave med Aarhus-firmaet: ”Vi startede samarbejdet med MultiHouse i 2008, da vi skulle have flyttet data fra servere i Jylland til vores serverpark i København og samkøre to forskellige systemer,” husker han.

”MultiHouse ordnede det hele tip top over en weekend, og medarbejderne kunne nærmest ikke mærke nogen forandring, da de kom på job mandag morgen. Super! De gav god service dengang, og det gør de stadig.”

Overbevisende outsourcing

IT-udviklingen gik dengang som nu rasende stærkt, og Glostrup-servernes levetid var begrænset. I den løbende proces blev der hos ThyssenKrupp Elevator A/S taget stilling til, om serverne skulle fornys, eller om en hosted løsning var optimal.

”Til at starte med ønskede vort tyske moderselskab ikke at sende vore data ud til ekstern hosting, fordi man mente, at der kunne blive problemer omkring datasikkerhed,” fortæller Torben Hedengran.”Men efterhånden fik vi overbevist hovedkontoret om, at datasikkerheden hos MultiHouse ville være i top, og at outsourcing var det rigtige. Det har vi absolut ikke fortrudt. Og driftsikkerheden er simpelthen højere i dag, end før vi outsourcede,” slutter salgschefen.

Den outsourcede løsning sparer mange ressourcer hos ThyssenKrupp Elevator A/S:

  • Der skal ikke investeres i nye servere
  • Overvågning af fejl og nedbrud ligger hos MultiHouse (”så det er ikke mig, der skal vågne om natten mere ved fejl på IT-udstyret,” som Torben siger med tilfredshed i stemmen)
  • TKE Danmark har ikke behov for at have IT-medarbejdere ansat
  • TKE’s IT-løsning baserer sig på helt opdateret viden - Torben er sikker på, at en evt. IT-ansvarlig medarbejder skulle være på kursus halvdelen af året for at holde samme høje niveau af viden som MultiHouse
  • Alle fejl rettes via MultiHouse´s danske telefon- og fjernsupportteam
  • Torben og medarbejderen med daglig kontakt til MultiHouse, bruger i dag tilsammen max 10 timer pr. måned på IT - det er en brøkdel af den tid, der gik, da IT lå internt.

God sparringspartner giver de bedste forudsætninger

I takt med den almindelige udvikling og arbejdet for lavere omkostninger og højere konkurrenceevne går det tyske moderselskab med tanker om eget hostingcenter.

I den forbindelse giver Torben Hedengran MultiHouse endnu en ’kokkehue’ for at bistå den danske del af koncernen som en god sparringspartner og holdkammerat.

Afslutningsvis sammenfatter Torben: ”MultiHouse giver maksimal service på alle punkter. Dermed har vi kunnet koncentrere os om vore interne og eksterne vækstopgaver. Det betyder at ThyssenKrupp Elevator A/S i dag har de bedste forudsætninger for at blive Danmarks største og mest lønsomme på vores felt.”

 

 

Reference ThyssenKrupp Elevator - MultiHouse IT-Partner
Klik på logo for at besøge ThyssenKrupp.dk
Torben Hedengran ThyssenKrupp Elevator
Torben Hedengran ThyssenKrupp Elevator A/S