ECIT_MultiHouse-it-sikkerhed-hosting-outsourcing-cloud

En komplet gennemgang af IT-Sikkerheden skærper opmærksomheden mod fremtidige trusler

IT-sikkerheden udvikler sig hele tiden og med daglig håndtering af personfølsomme oplysninger stiller det derfor høje krav til, at IT-sikkerheden er opdateret på Øregård Gymnasium.

Forberedelse mod fremtidens IT-udfordringer

Øregård Gymnasium er klar over betydningen af, at deres IT-sikkerhed er opdateret. Med en viden om vigtigheden, og med en følelse af at IT-infrastrukturen var ved at blive forældet, ønskede de derfor en komplet gennemgang af deres IT-sikkerhed. IT-chefen Lennert Pedersen ved Øregård Gymnasium kan kun se fordelene ved at få foretaget et komplet IT-sikkerhedstjek gennem MultiHouse:

”Vi har oplevet, at der var stigende udfordringer med hensyn til IT-sikkerheden. Ligeledes havde vi en dårlig mavefornemmelse omkring vores IT og vi blev derfor nødt til at professionalisere. Verden forandrer sig og vi skal være klar til de udfordringer der måtte komme”, fortæller Lennert Pedersen og forklarer videre: ”Det var vigtigt for os at få tjekket op på vores IT-infrastruktur, at få skærpet opmærksomheden mht. IT-sikkerheden. Samtidigt var det vigtigt for os at have en konsulent vi kunne kontakte, når der løbende opstår udfordringer og problemer med IT-sikkerheden, herunder også i forhold til IT-jura”.

Personfølsomme oplysninger stiller højere krav til IT-sikkerheden

IT-chefen Lennert Pedersen ser IT-sikkerhed som en løbende proces, der stiller krav til gymnasiet, da de beskæftiger sig med personfølsomme oplysninger. En gennemgang af den eksisterende IT-løsning har derfor også betydet en omfattende udvikling og tilpasning rent teknisk:

"Vi fik scannet vores system indefra og udefra for at se om der var nogle åbninger i vores IT infrastruktur, der burde blive lukket. IT-sikkerhedskonsulenten Tobias Lauridsen fra MultiHouse har lavet stikprøver på udvalgte computere for virus og malware og undersøgt vores generelle anvendelse af antivirus-programmer mv. Vi fik ydermere gennemgået leverandørkontrakter, set på vores håndtering af personfølsomme data samt om vi overholder den gældende lovgivning på området. Det har ikke været dyrt, men der har været en del områder, hvor vi skulle ændre på vores set-up”, forklarer Lennert Pedersen fra Øregård Gymnasium.

Fordele ved en komplet gennemgang af IT-sikkerheden

  • En gennemgang af den eksisterende IT-løsning
  • Gennemgang af leverandøraftaler her med fokus på bl.a. IT-jura
  • Relevante tests og analyse af disse
  • Afsluttende rapport med en vurdering af trusler og dertilhørende anbefalinger til fremtidige forbedringer

Videreformidling af IT-brugeradfærd

Det vigtigste for Øregård Gymnasium har ikke kun bestået i, at den overordnede IT-sikkerhed var up-to-date, for der har også været fokus på brugeradfærden hos både de ansatte og eleverne. MultiHouse har hjulpet gymnasiet med at skabe en IT-sikkerhedskultur igennem opmærksomhedstræning, og i den forbindelse har elevrådet lavet elevernes egen it-sikkerhedspolitik og en spændende beredskabsøvelse.

”Vi har gentagne gange oplevet at eleverne har haft problemer med deres computere og at de har crashet i en eksamenssituation, det kan i værste fald betyde at de mister huen. Så en del af vores digitale dannelse er også at eleverne tilegner sig nogle it-sikkerhedsmæssige kompetencer.”, forklarer IT-chefen Lennert Pedersen.

Det er vigtigt for Øregård Gymnasium at være i konstant dialog med eleverne og at de bliver taget alvorligt, så de bliver klædt på til de udfordringer de vil møde ved anvendelse af IT nu og i fremtiden.

En rapport med forbedringer mod trusler

Som afslutning får man ved en komplet gennemgang af IT-sikkerheden en rapport med en trusselsvurdering og anbefalinger til fremtidige forbedringer. Lennert Pedersen forklarer at Øregård Gymnasium med sikkerhed vil få lavet en ny rapport igen, fordi det er rart at kunne få et præciseret og professionelt IT-tjek:

”Ligesom vi har hostet vores servere og vi får driftet vores WI-FI, så skal vi også altid have en professionel samarbejdspartner i forhold til vores IT-sikkerhed. Der vil kun komme større fokus på håndteringen af personfølsomme oplysninger i fremtiden”.

På samme tid forklarer IT-chefen at det er betryggende at få udarbejdet en rapport, så man løbende har mulighed for at kigge tilbage og se, hvilke forbedringer der før er lavet på IT-sikkerhedsområdet. Dette er med til at danne et overblik over historikken.

”Vi er gået i gang med at rette op på fejl og mangler, og det er dejligt at vi har fået en hjælp til at sætte fokus på de områder, som vi ikke selv har været opmærksomme på. Efter at have fået den komplette IT-sikkerhedsgennemgang gennem MultiHouse så er IT-sikkerheds-niveauet blevet hævet markant. Vi er på samme tid også blevet mere sikre i forhold til at være på den rigtige side af loven, så vi kan håndtere data forsvarligt. Vi er virkelig godt rustet nu, og det er en god fornemmelse. Eleverne og ansatte kan føle sig trygge for der er rimeligt godt styr på IT-sikkerheden”, afslutter IT-chefen Lennert Pedersen fra Øregård Gymnasium.

Øregård Gymnasium
Øregård Gymnasium
Lennert-David-Angelo-Pedersen-Oegaard-Gymnasium
Lennert Pedersen

Om Øregård Gymnasium

Øregård Gymnasium beskæftiger i dag ca. 80 ansatte og 730 elever. De tilbyder trygge rammer med rum til talent, ambition og passion. Men det er stadig kun en ramme. Elevernes energi, viden og indflydelse er det brændstof, som gymnasiet er gjort af.

Det bruger Øregård Gymnasium MultiHouse til:

  • Gennemgang af IT-Sikkerheden
  • Digital dannelse af elever
  • Opmærksomhedstræning
  • Sikkerhedsscanning